Tilbage
Tilpas udvalg

Kalk (Calcium)

Her på DinApoteker.dk finder du kalktilskud der dækker ethvert behov.
Undersøgelser af danskeres kost viser, at en stor del af befolkningen mangler kalk (calcium) og D-vitamin i kosten og derfor har behov for at øge deres indtag af kalk og D-vitamin for at undgå smerter og andre gener sent i livet forårsaget af knogleafkalkning, knoglesammenfald, "Osteopeni" og knogleskørhed.
Sørg for at få sat nok kalk ind mens tid er.

56 Produkter
Sorter efter:

Kalk eller Calcium

Dine knogler behøver kalk gennem hele livet. For at gøre knogler stærke, har du også brug for D-Vitamin.
En stor del af vores knogler består af mineralet calcium (i daglig tale kalk). Knoglerne skal livet igennem bruge kalk for at opbygge, reparere og vedligeholde knoglevæv. Derfor er det vigtigt at få tilstrækkeligt med kalk. Voksne har typisk brug for 800 mg kalk hver dag.

Kalk-tabletter

Mange indtager ikke mælk eller mælkeprodukter. Det kan eksempelvis skyldes holdning eller være begrundet i laktoseallergi.
Uden mælkeprodukter vil det være vanskeligt at få dækket sit behov for calcium. Fødevarestyrelsen anbefaler da også mælkeallergikere at tage et kalktilskud.
Har du laktoseintolerans, kan du spise/drikke laktosefri mælkeprodukter og ofte også ost (dog ikke myseost), så du kan få dækket dit behov for kalk i kosten
Hvis du ikke indtager mælkeprodukter eller andre fødevarer med højt indhold af kalk, kan du overveje - evt. sammen med en diætist - om du skal tage kalktilskud.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at kalktilskud er på 500 mg til børn (1-9 år) og 750 mg til voksne og børn fra 10 år.
I barnets første leveår dækker modermælk/modermælkserstatning behovet for kalk.

Du skal huske D-vitamin

Det er ikke tilsrækkeligt for knoglerne bare at spise kalk: Det bedrer optagelsen fra tarmen, ligesom D-vitamin mindsker udskillelsen af kalk i nyrerne og har en direkte stimulerende virkning på de knogleceller, så kalken aflejres i knoglerne. D-vitamin styrker også muskelkraften og nedsætter derved risikoen for at falde.

D-vitamin-behov

Børn 0-2 år: 10 mikrogram
Personer uden særlige behov 2-70 år: 10 mikrogram
Gravide: 10 mikrogram
Børn og voksne med mørk hud: 10 mikrogram
Børn og voksne, som bærer tildækkende påklædning om sommeren: 10 mikrogram
Personer, som sjældent kommer udendørs eller undgår sollys: 10 mikrogram
Ældre over 70 år: 20 mikrogram
Plejehjemsbeboere: 20 mikrogram
Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder: 20 mikrogram

Naturlig kilde til D-vitamin

Om sommeren danner vi i huden D-vitamin fra solens stråler. Fødevarestyrelsen anbefaler 5-30 minutters sollys nogle gange om ugen i sommerhalvåret.
Med varieret kost og med sol efter anbefalingerne, vil der normalt ikke være behov for et D-vitamintilskud. Fødevarestyrelsen anbefaler også, at man spiser 350 gram fisk om ugen, der også indeholder D-vitamin.
For de fleste vil et tilskud i vinterperioden med D-vitamin i størrelsesordenen 5-10 mikrogram D-vitamin være en passende daglig dosis.

Ofte stillede spørgsmål omkring Kalk (Calcium):

Hvad er de vigtigste kilder til kalk?

Mejeriprodukter er en vigtig kilde til kalk. De fleste kan dække deres behov hvis de dagligt indtager ½ liter mælkeprodukter. Hvis du ikke drikker mælk eller indtager andre mejeriprodukter, er det vanskeligt at dække kroppens behov for kalk - og så har du brug for kalktilskud. Andre fødevarer med højt indhold af kalk er grønne grønsager, havregryn og groft brød, fuldkornspasta og parboiled ris, tørret frugt og citrusfrugter samt fisk med ben i f.eks. sardiner.

Hvor meget kalk skal jeg have i døgnet?

Børn 1-5 år: 600 mg kalk. Børn 6-9 år: 700 mg kalk. Unge 10-17 år: 900 mg kalk. Voksne over 18 år: 800 mg kalk. Ældre over 70 år, plejehjemsbeboere samt personer i øget risiko for knogleskørhed: 800-1000 mg kalk som kalktilskud.

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.