Tilbage

Når kæledyrene frygter nytåret

Fyrværkeri er med kraftige knald og lysglimt en skræmmende oplevelse for mange kæledyr. Du kan her læse om hvordan du kan få dit kæledyr til ikke at reagere så kraftigt, når det nye år skydes ind.
Kæledyr og nytår - hvad gør man?
Mange kæledyr oplever ved nytårstid både stress, uro og angst. Høje brag og kraftige blink forstyrrer på alle tider af døgnet – ofte uden forvarsel – i dagene før og efter årsskiftet.
Selv når de er i kurven, på tæppet eller puden, som de plejer at forbinde med ro, stilhed og medfølgende tryghed, bliver de forstyrret, når de oplever skud, blink farver og måske også røg og stank af svovlforbindelser.
Du kan, særligt hvis du starter i god tid, langsomt vænne din hund til nogle af de gener, den nok møder ved nytårstide.

Lydtræning af hund

Ved at begynde at ”lydtræne” din hund, kan du styrke hundens modstandskraft mod lyde, så den ikke reagerer så negativt på uforudsete lyde. Det kan være ved tordenvejr, når skraldemanden eller posten kommer forbi og skramler udenfor.
Hvis ikke du vænner hunden til ikke at reagere på pludselige lyde, kan det med alderen blive et problem for den – ikke kun tiden omkring nytårsaften.
Når du er ude at gå tur, og I oplever pludselig støj, så giv hunden straks en godbid – og afled hunden straks.
Du kan finde mange filer på internettet, du kan bruge til langsomt men målrettet at øge hundens støjtærskel. Det er vigtigt, at du går meget langsomt frem. Start ved lav volumen og øg stille og roligt volumen. Det er vigtigt din hund vedbliver at være opmærksom og ikke bange, så du skal ikke øge lydstyrken inden din hund ignorerer det.
Øvelsen gentages 5-10 gange pr uge og gerne 10-15 minutter pr gang, gerne i boligens forskellige rum og ude, hvor I plejer at færdes, så hunden vænner sig til, at det kan komme overalt. Aktiver gerne hunden samtidig med legedyr, foder og leg med den, som du plejer.

Leg ”huleleg” inden nytår

Træn gerne også ”huleleg” i tiden op til nytår. Lav en ”hule under sengen” med noget tøj, der lugter af dig. Lad hunden lege trygt i hulen. Nogle hunde har et ”bur”, som de normalt opholder sig i og er trygge i. Læg gerne et tæppe over, og lad hunden være i buret, lad den have noget af yndlingslegetøjet med.

Kosttilskud og dufte til hunde

Der findes kosttilskud, der virker bedst, hvis de anvendes forebyggende nogle uger inden nytår – og fortsæt gerne med at give dem til midten af januar. Nogle dyrlæger anbefaler duftstoffer – de såkaldte feromoner – der virker beroligende på kæledyret.

Receptpligtig medicin til hunde

I svære tilfælde vil dyrlægen ordinere beroligende eller afslappende lægemidler til at bruge i dagene omkring nytår.
Du må aldrig give dit kæledyr medicin, der ikke er ordineret til netop dit kæledyr. Og du må aldrig give din hund medicin, der er beregnet til mennesker, medmindre dyrlægen siger god for det.
Nogle kæledyr reagerer meget anderledes på medicin. Og eksempelvis virker en del almindeligt brugte smertestillende lægemidler skadeligt og i nogle tilfælde direkte dødeligt på kæledyr.
Der er flere grunde til, at lægemidler til dyr kræver recept. Og en dyrlæge har altså læst i mange år, for at lære det, de kan….
Og husk så i øvrigt selv at tage hensyn til dyr, når du selv skyder nytåret ind.

Godt nytår!

DinApoteker.dk December 2022
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.