Cera di Cupra
CERA di CUPRA - BEAUTY RECIPE er et ikonisk italiensk hudpleje-brand fra Ciccarelli i Milano.
Produkterne blev udviklet af den italienske farmaceut Dott. Ciccarelli i 1957, som mente at de italienske kvinder manglede effektiv og prisvenlig hudpleje, og derfor baserede han de første produktopskrifter på bivoksens naturlige egenskaber og prissatte produkterne, så alle kunne være med.
CERA di CUPRA® er siden blevet en international klassiker og er gået i arv – ofte mellem mor og datter som den hemmelige opskrift på skønhed gennem flere generationer. Mange danskere kender også til CERA di CUPRA® fra rejser og sommerferier i Italien.
I dag tilbyder CERA di CUPRA® en bred vifte af produkter med alt fra rensemælk til dag-og natcremer, men altid ud fra den samme originale filosofi: At alle har ret til effektiv og prisvenlig hudpleje.
CERA di CUPRA Anti-Age serie til kvinder +30 er en eksklusiv hudplejeserie bestående af dag-, nat-, og multiactioncreme. Serien tilbyder også tre nyheder, som blev lanceret i løbet af de sidste par år: øjenserum, kollagen serum og ansigtsmaske med microalger.
CERA di CUPRA® Anti-Age er en ærlig og prisvenlig hudplejeserie, der holder hvad den lover. Hovedingredienserne i serien er risprotein, sojaprotein, A- og E-vitamin, gær-ekstrakt, mælkeprotein, shea butter, avocado-olie, jojoba-olie, hyaluronsyre, kollagen og microalger, som alle er kendt for at beskytte, nære og opstramme huden.